Betingelser for brug af Laserterapi.dk
Laserterapi.dk er et katalog med henvisninger til behandlere, som i deres behandling af patienter tilbyder laserterapi. Kataloget ejes og drives af PowerMedic ApS.
Du kan optages i kataloget som behandler, hvis du tilbyder laserterapi, du har en hjemmeside og du udfylder formularer for optagelse.
Foreslåede links med beskrivelser gennemlæses af redaktøren, som bedømmer, om linket og beskrivelsen kan optages i kataloget.
Vi yder ingen garanti for at de link optages.
Om indhold
Sørg for at din beskrivelse er så præcis som mulig. Benyt et ordvalg, som mulige patienter også ville benytte det gør det nemmere for vore brugere at finde dig i kataloget.
Dit link opfylder ikke betingelserne for optagelse hvis:
• linket peger på et domæne, hvorfra man viderestilles til en anden hjemmeside.
• indholdet er ulovligt
• indholdet er stødende
• indholdet er erotisk
• indholdet krænker andres ejendomsret
• hjemmesiden er "under opbygning"
Godkendelse
Foreslåede links godkendes af en redaktør på Laserterapi.dk. I perioder kan der være ventetid. Hvis der er ventetid, vil Ekstra og Premium annoncører altid springe "gratis køen" over.
En godkendt optagelse kan til enhver tid ændres til afvist, hvis redaktøren skønner, at betingelserne for optagelse ikke længere er til stede.
Behandling af personoplysninger
Alle personlige oplysninger som indsamles i Laserterapi.dk, bliver behandlet i overensstemmelse med persondataloven. Ingen data videregives til tredjepart. Vi benytter cookies til trafikmåling, optimering af indhold til brugere samt drift af beskyttede brugersider og betalingsfunktion.
Ved indsendelse af anmodning om optagelse, accepterer du samtidig, at PowerMedic ApS må kontakte dig i salgs- og marketingmæssigt øjemed.
Betaling
Betalte annoncepakker betales forud. Optagelsen kan til enhver tid opsiges. Evt. restbeløb tilbagebetales ikke.
Ønsker man ikke at fortsætte et abonnement, overgår man automatisk til "gratis optagelse".
I tilfælde af hel eller delvis tilbagebetaling eller refundering af betalte ydelser gælder, at tilbagebetalingen aldrig kan overstige ydelsens oprindelige pris.
Ansvar
Eventuelle driftsforstyrrelser vil ikke medføre kompensation til medlemmer uanset abonnementsform.
Det påhviler annoncøren at sikre, at tekst og billedmateriale ikke krænker andres rettigheder, ejendomsret, ophavsret etc.
Hvis PowerMedic ApS bliver gjort opmærksom på, at materiale krænker tredjeparts rettigheder, så vil PowerMedic ApS kræve at krænkelsen bringes til ophør med det samme. PowerMedic forbeholder sig retten til at fjerne krænkende indhold uden varsel.
PowerMedic ApS kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle krænkelser som følge af annoncørens brug af Laserterapi.dk, og eventuelle krav fra tredjepart vil blive gjort gældende overfor annoncør.
Ændring af betingelser
PowerMedic kan til enhver tid ændre regler og betingelser for brugen af Laserterapi.dk uden nogen form for godkendelse, accept eller orientering.
Frederikssund laserterapi
Laserterapi behandler blandt andet gigtsmerter, tennisalbue, muskelsmerter, sårheling og sportsskader. Åbent alle ugens dage.