• Du er her:
  • Dyrlæge
  • Dyrlæge Malene Michel

Dyrlæge Malene Michel

Jeg er mobil smådyrs-dyrlæge og kommer hjem til dig og dit dyr. Jeg dækker Østjylland, men kører dog primært omkring Horsens, Skanderborg, Odder, Århus.
Dyrlæge Malene Michel
Adresse: Grobshulevej 192, Odder 8300, Danmark
  • Virksomhedsinformation
  • Kort

Jeg hedder Malene Michel og har været autoriseret dyrlæge siden 2004.

Jeg er mobil smådyrs-dyrlæge og kommer hjem til dig og dit kæledyr.
Mit motto er: tid og tryghed! Derfor kommer jeg hjem til jer, hvor dyret føler sig mest tryg og undgår den stress, der ofte er forbundet med venteværelset og undersøgelsesbordet. Jeg tilbyder en grundig og omsorgsfuld behandling og tager den tid det skal tage, så det bliver en tryg og behagelig oplevelse for dit kæledyr.

Jeg har en bred faglig ballast indenfor kirurgi og medicinske udredninger, og har særlig erfaring og viden omkring tænder og tandbehandlinger af hunde, katte og kaniner.
Jeg er i gang med en 3 årig international tand-efteruddannelse, Veterinary Dentistry, ESAVS. Jeg har desuden særlig interesse og viden omkring kaniner og gnavere og har deltaget i flere kurser på området.
Jeg holder dog allermest af konsultationerne , hvor man får den tætte kontakt til både dyreejeren og kæledyret.

Jeg er bosat lidt udenfor Odder på et gammelt husmandssted med min mand og tre piger. Husstanden rummer derudover heste, katte, kaniner, får og dværghøns. Vi har netop etableret en fåreindhegning, så inden længe kan vi forhåbentlig også kalde os ejere af lam – og hyrdehund.

Jeg er mobil smådyrs-dyrlæge og kommer hjem til dig og dit dyr. Jeg dækker Østjylland, men kører dog primært omkring Horsens, Skanderborg, Odder, Århus.

Tid og tryghed er nøgleord i min praksis. Jeg sætter en ære i at yde en grundig og omsorgsfuld behandlig af dit kæledyr hver gang jeg kommer i dit hjem, og jeg tager den tid der skal til for at det skal blive en tryg og behagelig oplevelse for alle. Du vil altid blive mødt af den samme dyrlæge, som kender dig og dit dyr.

Alle almindelige undersøgelser og behandlinger, som foretages på en klinik, kan jeg også foretage i hjemmet. Jeg kan ligeledes udtage blodprøver mv. hvis det skulle blive nødvendigt.
Er der behov for yderligere undersøgelser (røntgen, scanning) operation, tandbehandling eller indlæggelse, så har jeg et samarbejde med Malling Dyrehospital, hvor dette kan udføres.

Map Directions